Den tragiske afslutning på Fat Boy, Sporting de Braga legende

Den tragiske afslutning på Fat Boy, Sporting de Braga legende
Startopstilling for Sporting de Braga i sæsonen 1979-1980. Fat Boy er først nede fra højre (Fodboldhold)

Afrikansk fodbolds indtog i Europa sker via Portugal, selvom senere Frankrig er indlemmet med magt. Er han Benfica det første hold til at søge efter juveler i Monzambique og Angola, og finder dem i en sådan grad, at de er fundamentale i de to europacupper (Champions League, hoj) hvad får, fortløbende og besejrende, henholdsvis, al F.C. Barcelona og Real Madrid i årene 1960-61 y 1961-62, i begge finaler stillede tre afrikanske spillere op med det portugisiske hold, være foruden, hold tal.

Den vigtigste, Eusebio, den bedste spiller i portugisisk fodbolds historie indtil ankomsten af Cristiano Ronaldo. Mozambicaneren kom til at vinde to gyldne støvler og en Guldbold, at nå tallet af 639 mål i en lang professionel karriere fuld af succeser. Eusebio da Silva Ferreira blev opdaget ved et tilfælde af en spejder fra Benfica etableret i Mozambique, der blev forbløffet over en dreng, der legede barfodet på esplanaden foran sin skole.

Han fik ham signet af en lokal klub, han Maxaquene, på prøve. Han var der kun i en sæson, året efter flyttede han til Lissabon og skrev under for Benfica. Fra en meget fattig familie, Angolansk far, der arbejdede med at bygge jernbanenetværket i hjemlandet "Black Pearl" og den mozambikanske mor, nació en este último país, pero fue en Europa, en el Benfica donde consiguió casi todo lo que fue en el mundo del fútbol.

En aquel equipo bicampeón de Europa también le acompañaba otro mozambiqueño, Mário Coluna y el gran goleador del equipo, José Águas, cinco veces máximo anotador de la liga portuguesa, era angoleño, aunque de raza blanca, al ser sus padres portugueses, se inició en el fútbol en su localidad natal, Lobito, donde también fue reclutado por la red de ojeadores que el Benfica estableció por las colonias portuguesas en África.

CHICO GORDO SIGUE LOS PASOS DE EUSEBIO

Y en esa misma ciudad, Lobito, en la costa angoleña, nació Bernardo Francisco da Silva, conocido futbolísticamente como “Chico Gordo” (Chico er en forkortelse for Francisco, og "fedt" svarer ikke kun på portugisisk til den spanske betydning, men på angolansk portugisisk kreol er det også synonymt med "stor"). og med en historie, oprindeligt spores til den af Eusebio, begyndte sit eventyr i fodboldens verden.

tyk dreng, bare at være teenager, blev set spille af en leder af Havn, Fernando Sousa, som forsøgte at skabe et akademi i den kystnære og folkerige kystby for at pleje det nordlige hold af de afrikanske fodboldspillere, der kunne være nyttige for dem, ligesom jeg havde gjort, meget vellykket, han Benfica. Lav trafik på mange bygader, forvandlet dem til provisoriske fodboldbaner, som det stadig sker i dag. Der ovre, en ung ranglet, der spillede barfodet fangede den portugisiske managers opmærksomhed.

Han var knap sytten år gammel, og han gjorde utrolige ting med bolden, Han kom for at afslutte alt, hvad der syntes uopnåeligt. Sousa ledte efter ham et hold i Lobitos, at observere deres sande kvaliteter i noget "mere seriøst". Med Klub Lobito han spillede knap et dusin kampe i det angolanske mesterskab, tolv mål. tyk dreng ankom til Portugal og skrev under på Havn, væren, måske, For ung til at spille for en klub af en sådan størrelsesorden, men den blå og hvide træner, Josa Maria Pedroto, gav ham muligheden for at debutere på sæsonens anden dag 1968-69, i nederlag mod sejr af setúbal ved 3-1.

Han kom ud, da "minhoto"-holdet allerede tabte med to til nul og spillede hele anden halvleg. Pressen var enig: af den lille reddelige af den Havn, havde været præstationen af ​​det unge afrikanske mod. Samme år, også debuterede i europæiske konkurrencer, imod ham Cardiff, han scorede sine første mål som målmand og … han kendte natten til en storby.

Af de seks år, han tilbragte som Porto-spiller, tre var udlånt. En af dem, for den obligatoriske udførelse af værnepligt. Han gjorde det i sit hjemland, da det var obligatorisk, og havn, gav efter for tre af sine unge løfter, der lavede militæret i det afrikanske land (Seninho, Fernando og Fat Boy), al Futebol Club de Moxico, hold knyttet til den portugisiske hær. Con ellos ganaría el único título de su carrera, la liga angoleña de la temporada 1972-73, jugando 20 encuentros y anotando otros tantos goles.

SPORTING DE BRAGA

Tras el fin de su etapa con el equipo de Oporto, provocado, en parte por su escaso interés en los entrenamientos y su dedicación casi plena a los clubes nocturnos de la ciudad, fue dado de baja, tras una última cesión en el Lusitania, anden division, donde lograría 22 mål ind 25 omstridte kampe. Han Sporting de Braga le firmó un contrato por tres temporadas que, efter, lo ampliaría hasta cinco años vistiendo con éxito la camiseta sportinguista.

Han Sporting de Braga era un equipo “ascensor”, acostumbrado a luchar por no descender, que acababa de subir de Segunda División y que luchaba por permanecer con penurias deambulando por la zona baja de la clasificación. tyk dreng tuvo la confianza del entrenador José Carlos y lo cambió todo, convirtiendo al club de Braga en cuarto clasificado (por detrás de los tres grandes, Havn, Benfica y Sporting de Lisboa) ved to lejligheder, sexto en otras dos y séptimo en otra.

No tuvo unas cifras goleadoras escandalosas, pero siempre fueron aceptables y se ganó la admiración de todo el país al lograr los goles más espectaculares del campeonato temporada tras temporada. tyk dreng se convirtió en el gran ídolo de los aficionados bracarenses. Al término de su quinta temporada como rojillo, le surgió la oportunidad de fichar por un club de una liga extranjera. Han Olympique de Marsella llamó a su puerta. Der ovre, una ciudad con notable presencia de colonia portuguesa (blandt dem, algunos ex futbolistas profesionales como Antonio Lopes, ex del Paços Ferreira, y abuelo del jugador del F.C. Barcelona, Antoine Griezzmann) hablaban maravillas del espigado delantero africano.

DECLIVE Y TRÁGICO FINAL

Sandheden er tyk dreng nunca se presentó en Marsella y acabó fichando por el sejr af setúbal, donde permaneció dos temporadas, pero con, nuevamente cierta tendencia a descentrarse y una condición física que no era la ideal para un futbolista de élite. Tras finalizar su contrato con los de Setúbal y después de 11 años en la máxima categoría del fútbol portugués (Havn, Tirsense (cedido), Sporting de Braga y Vitoria de Setúbal), fichó por el Beira-Mar de Aveiro, equipo de la segunda portuguesa. Apenas disputó un par de encuentros y no llegó a debutar en partido oficial.

Lesiones, ausencias en los entrenamientos, mala condición física, ganó mucho peso y perdió velocidad de modo alarmante, y colgar las botas al término de la temporada fue su camino. Egen Eusebio le calificó como el rematador africano de mayor calidad que había visto jamás, pero lo cierto es que sus once años en la élite le sirvieron de poco, ni siquiera haber sido cinco veces internacional sub 21 con la selección portuguesa ni una vez con la olímpica. Sin fútbol, el dinero voló rápido, y tyk dreng acabó como empleado de una fábrica de cartones. Der ovre, tragisk, llegaría su final, da han døde i en arbejdsulykke - parteret af en knuser- i en alder af 51 flere år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fejl: Indholdet er beskyttet !!